• Skip til indhold
  • Skip to header right navigation
  • Skip to site footer

Rækkefølge

Læs bøgerne i rækkefølge

  • Vil du lytte til lydbøger?
  • Krimiforfattere A – Å

Gisa Klönnes krimier i rækkefølge

Vil du gerne læse krimier fra andre lande end Skandinavien, England og USA? Så er Gisa Klönne fra Tyskland bestemt et bekendtskab værd. Hendes krimier foregår i området omkring Köln, hvor hun også selv bor.

Hovedpersonen i Gisa Klönnes krimier er kriminalkommissær Judith Krieger. Her er rækkefølgen, som du skal læse bøgerne i, hvis du vil følge hendes udvikling:

  1. Skoven er tavs (2008)
  2. Under isen (2009)
  3. Nat uden skygger (2010)
  4. Skyldens farver (2011)
  5. Kun forløsning (2012)

Den 6. bog i serien udkom på tysk i 2016 under titlen “Die Toten, die dich suchen”. Jeg er ikke klar over, om den vil blive oversat til dansk. Gisa Klönnes krimier bliver bare bedre og bedre for hvert bind, man når ind i serien, så det er virkelig ærgerligt, hvis det danske forlag har valgt at droppe dem.

Krimi-serier du skal se
Annonce

Gisa Klönne skriver nemlig rigtig godt, så man bare er nødt til liiiige at læse en side til. Spændingen bliver fastholdt frem til de sidste sider, mens man følger hovedpersonerne gennem den komplicerede opklaring. Politifolkene virker som rigtige mennesker, fordi man får indblik i deres tanker og følelser omkring de sager, som de efterforsker. Sammen med de harmoniske dialoger får det hver enkel sag og opklaringen af den til at fremstå overbevisende og realistisk, så man kan se det hele ganske levende for sig.

Hendes krimier er samtidig meget mere end ren underholdning. Hun tager gerne moralske og samfundskritiske temaer op som fx dobbeltmoral, hævn og fraværet af en forældre.

Bind 1: Skoven er tavs

En ung skovfoged finder resterne af et lig i et jagttårn langt ude i skoven. Det er lemlæstet af kragerne, så det er vanskeligt at identificere den myrdede mand. Kriminalkommissær Judith Krieger står i spidsen for at opklare sagen sammen med den unge kollega Manni. Han er ambitiøs, mens Judith nærmest er gået i stå efter, at hendes tidligere makker blev dræbt under tjeneste. Manni og Judith trækker efterforskningen i hver deres retning, og det står efterhånden klart, at Judith slet ikke magter opgaven. Først da hun er suspenderet fra sit arbejde, begynder hun at vågne op til dåd. Imens begynder den unge skovfoged også selv at undersøge sagen på egen hånd. Da man endelig får fastslået den afdødes identitet, begynder brikkerne at falde på plads, men hvorfor har mandens kone ikke meldt ham savnet?

Lyt til lydbøger hos BookBeat
Annonce

Bind 2: Under isen

Kriminalkommissær Judith Krieger er i Canada for at lede efter en gammel skolekammerat. Det er et udslag af dårlig samvittighed, for skolekammeraten blev udsat for mobning uden, at Judith i sin tid gjorde noget for at hjælpe hende. Hjemme i Köln arbejder Manni og resten af polititet indædt på at finde en forsvunden 14-årig dreng. Det store gennembrud lader vente på sig, selv om Manni forfølger mange indviklede spor i en verden præget af mobning, snobberi og ondskab gennem flere generationer. Det får Manni til at reflektere over sin egen barndom, som heller ikke var helt lykkelig. Han er ikke længere et helt så ukompliceret menneske. Det er Judith til gengæld, men man begynder at ane et rigtigt makkerskab mellem de to.

Bind 3: Nat uden skygger

Telefonen ringer midt om natten hjemme hos Judith. En lokofører er fundet død i et øde industriområde i Köln. Ingen har tilsyneladende set eller hørt noget. Natten efter er den gal igen. Ejeren af et pizzaria tæt på mordstedet er brændt inde. Den eneste overlevende er en ung indespærret kvinde, som måske er prostitueret. Nu ligger hun i koma. Det kniber med at finde beviser, så politiet har kun hypoteser at gå ud fra. Judith tror, motivet for drabene er kvindeundertrykkelse. Hendes mandlige kollegaer hælder mere til, at det er et opgør i mafiaen. De er så uenige, at Judith officielt bliver sat af sagen, men hun slipper den ikke. Hun følger nogle spor, som ripper op i hendes egen fortid og endda bringer hende i livsfare.

Bind 4: Skyldens farver

Under et karneval i Köln bliver en mand i præstekostume myrdet på en kirkegård. Kort tid senere finder man en rigtig præst dræbt på nøjagtig samme måde. Handler det om had til den katolske kirke, eller er der en forbindelse mellem de to ofre? Politiet er på bar bund, og den katolske kirke er særdeles god til at holde på sine hemmeligheder. Patologen opdager en detalje, som sætter gang i opklaringen, men samtidig kæmper Judith med traumer fra den forrige sag, som hun arbejdede på.

Bind 5: Kun forløsning

En sen nattetime løber Judith en tur for at falde til ro efter et mareridt. Hun bliver på det nærmeste vidne til et mord eller måske rettere en henrettelse af en mand. Judith så en mand flygte fra gerningsstedet. Er det morderen, og ventede han på, at politiet skulle dukke op? Politiet har svært ved at identificere offeret, men da de endelig får sat navn på ham, viser det sig, at han selv for mange år siden var mistænkt for at have dræbt sine forældre og sin søster. Faderen voksede op på et nazistisk børnehjem for forældreløse børn, og opdrog også sine egne børn med hård hånd. Er der en forbindelse her?


Find flere serier i samme boldgade: Kvindelige krimiforfattere, Politikrimier, Tyske krimier, Tyskland
Previous Post:Sara Blædels krimier om Louise Rick i rækkefølgeSara Blædels krimier om Louise Rick i rækkefølge
Next Post:Jesper Steins krimier i rækkefølgeLæs Jesper Steins krimier i rækkefølge
Hør lydbøger hos Bog & Idé
Annonce
Rækkefølgen på Anna Ihréns krimier

Se rækkefølgen på Anna Ihréns hyggelige svenske krimier

Julie Hastrups krimier om Rebekka Holm i rækkefølge

Julie Hastrups krimier om Rebekka Holm i rækkefølge

Anna Janssons krimier om Kristoffer Bark i rækkefølge

Anna Janssons krimier om Kristoffer Bark i rækkefølge

Rækkefølgen på Elly Griffiths’ krimier om Ruth Galloway

Rækkefølgen på Elly Griffiths’ krimier om Ruth Galloway

5 krimiserier der minder om Lisbeth Salander

5 krimiserier der minder om Lisbeth Salander

Læs Jenny Rognebys krimier om Leona i rækkefølge

Læs Jenny Rognebys 3 krimier om Leona i rækkefølge

Læs bøgerne i den rigtige rækkefølge

Serier hitter, så her kan du få overblik over rækkefølgen på bøgerne i din yndlingsserie uanset, om du foretrækker de gode gammeldags papirbøger eller elsker at falde i søvn med en lydbog i ørerne. Læs mere om Rækkefølge.dk’s mission og privatlivspolitik.