Mari Jungstedt flytter lokation fra Gotland til Malaga i sin nye serie, som består af ublodige krimier. Handlingen er forholdsvis ukompliceret, så det er nemt at følge med i de hyggelige krimier. Sproget flyder godt, og Peter Pilegaard gør det helt fantastisk som oplæser af lydbogen.
Er du træt af at læse krimier med politifolk med hang til alkohol eller vaner med at tage loven i egen hånd, kan du glæde dig over, at hovedpersonerne i Mari Jungstedts Malaga-serie er helt almindelige mennesker med problemer, som mange af os kan spejle os i.
Rækkefølgen på bøgerne i Jungstedts Malaga-serie
- Inden skyerne kommer (2021)
- Den anden side af månen (2023)
Mari Jungstedts krimier om Anders Knutas i rækkefølge
Mari Jungstedt er en svensk krimiforfatter, som skriver krimier i samme stil som fx Viveca Sten, Camilla Läckberg og …
Bog 1: Inden skyerne kommer
Den svenske gymnasielærer og tolk Lisa Hagel er efter 30 års ægteskab blevet forladt af sin mand. Hun benytter anledningen til at realisere sin drøm om at flytte til den spanske solkyst. På et flamencokursus møder hun enkemanden Hector Correa, som er kriminalbetjent. Pludselig er Lisa involveret i efterforskningen af et voldsomt dødsfald i bjergene nord for Malaga, hvor en kontroversiel anklager tilsyneladende blev skubbet ud over klippekanten.
Bog 2: Den anden side af månen
Nytårsdag starter med et gruopvækkende fund på en ødegård i Nordsverige. Et par ligger dræbt i en jacuzzi. Kvinden er spansk, mens den svenske mand er bosat i Malaga. Kriminalbetjent Hector Correa får ansvaret for den spanske efterforskning. Han får hjælp af nyskilte Lisa Hagel, og snart kommer de på sporet af et lyssky miljø i Marbellas nedslidte havneområde.