De tre sørgmuntre romaner om Tue er en fortælling om et barns opvækst i en dysfunktionel familie i udkantsdanmark, hvor gårde forfalder, og huse står tomme. Det vakte opsigt, da Thomas Korsgaard udtalte, at første bind om Tue er baseret på egne erfaringer. Romanen tegner et billede, som Thomas Korsgaards familie ikke kunne genkende.
I en alder af blot 26 år vandt Thomas Korsgaard den prestigefulde litteraturpris De Gyldne Laurbær for sin roman “Man skulle nok have været der”, som afslutter trilogien om Tue. En bedre anbefaling kan man ikke ønske sig, så jeg vil blot sige LÆS! hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Thomas Korsgaard.
Rækkefølgen på bøgerne om Tue kan du se her:
- Hvis der skulle komme et menneske forbi (2018)
- En dag vil vi grine af det (2019)
- Man skulle nok have været der (2021)
Foruden de tre udviklingsromaner om Tue har Thomas Korsgaard skrevet novellesamlingen “Tyverier”, som udkom i 2019 samt enkelte andre noveller. Desuden har han udgivet flere humoristiske børnebøger sammen med Frida Brygmann.
Bind 1: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Tue bor sammen med sine forældre på en faldefærdig gård langt ude på landet. Krisen kradser, økonomien ligger i ruiner og moderen er ramt af depression efter at have mistet sit ufødte barn. Frustrationerne hober sig op, og det går især ud over Tue, som er det ældste barn i familien. Han både skammer sig over sin familie og bekymrer sig, for ingen af de voksne tager det ansvar, som de burde. I skolen går det heller ikke for godt, men alligevel klarer Tue sig, for han er ikke sådan at kue. Det er en trist fortælling, som ville skære alt for dybt i hjertet, hvis det ikke var for den sorte underspillede humor.
Bind 2: En dag vil vi grine af det
Familien er kommet til penge. Tues mor har fået en millionerstatning for en arbejdsskade, og faderen har fået nyt job. Alt tegner lyst. Men snart opdager Tue, at penge ikke er alt. Moderen har en hemmelighed, som splitter familien ad, og det skaber kaos i Tues liv. Hverdagen er præget af forældrenes skænderier, vold og trusler om selvmord. Samtidig er Tue begyndt at udforske sin seksualitet og udvikle sin personlighed, mens han efter bedste evne forsøger at navigere i den bizarre verden, som folder sig ud omkring ham.
Bind 3: Man skulle nok have været der
17-årige Tue er flyttet til København. Han skulle så langt væk fra sin familie som overhovedet muligt. Uheldigvis har udlejeren smidt Tue ud, så nu hutler han sig gennem dagene som en fattig hjemløs, for han skal i hvert fald ikke hjem til familien i Jylland. Tue tjener sine penge på at sælge avisabonnementer i de københavnske gader. Det er ingen guldgrube. Med lidt overtalelse får han lov at sove på sofaen hos en kvindelig kollega, der har sine rødder i et helt andet socialt lag end Tue. Dage bliver til uger, og der opstår mange pinlige episoder, når Tue forsøger at sno sig i et desperat forsøg på at passe ind og blive accepteret.
Thomas Korsgårds serie om Tue består i alt af 3 bind og er en afsluttet serie. Jeg vil absolut anbefale, at du læser Thomas Korsgaards trilogi om Tue i den rigtige rækkefølge, så du kan følge Tues udvikling, som er både utrolig, trist, underholdende, livsbekræftende og horisontudvidende.
Danske kvindelige krimiforfattere
